Lægerne Preislers Plads 7, 2. sal

8800 Viborg

Generelle spørgsmål og svar

Oversigt:

Du kan ud over nedenstående information få et hurtigt overblik over vores åbningstider, telefontider, konsultationstider m.m. ved at klikke her.

 

Hvordan bestiller jeg tid til et møde med lægen og hvornår?

Hav venligst CPR-nummer parat ved henvendelse.

 

Tidsbestilling og receptfornyelse:

Kl. 8.00 - 9.00 og kl. 10.00 - 13.00 på telefon: 8660 2066.

Hvis du ønsker en konsultation, oplys da gerne om årsag og tidsbehov. Bliver du forhindret i at komme, bedes du melde afbud, så en anden kan få din tid. Se nedenfor for hvornår du kan få en konsultation med en læge eller en sygeplejerske, eller klik her for at gå til siden med en oversigt over vores konsultationstider. Du kan også bestille en tid over internettet via www.lægevejen.dk - det kraæver, at du har en adgangskode, som du kan få via sekretærerne.

 

Hvis medicin ønskes, hav da præparat og styrke parat til receptfornyelsen.

^ Til toppen

 

På hvilket tidspunkt kan mødet med læge foregå?

Alle hverdage mellem kl. 8.00 - 9.00, kl. 10.00 - 11.30 og kl. 13.30 - 15.00, dog onsdag til kl. 17.00 samt fredag kun til kl. 13.00. Til disse konsultationer skal der reserveres tid forinden.

 

Nogle af konsultationerne vil kunne varetages af de ansatte sygeplejersker, der er tilgængelige mandag - torsdag kl. 8.00 - 15.30 og fredag kl. 8.00 - 13.00. 

^ Til toppen

 

Kan jeg komme ind til lægen uden aftale?

Ja, hver dag mellem kl. 11.30 - 12.00.

 

Konsultationen er beregnet til pludseligt opstået sygdom, der ikke kan vente til næste dag, f.eks. smerter og febertilfælde. Husk ved feber, at have målt temperaturen hjemmefra.

 

Du vil blive tilset efter køprincippet, og vi kan ikke love, at du kommer ind til din faste læge. 

^ Til toppen

 

Kan jeg få hjælp til transport til og fra klinikken?

Ja, hvis du har et Falck-abonnement, der dækker transport til og fra klinikken. Eller, hvis du er pensionist og ikke kan klare offentlige transportmidler, vil kommunen dække transport med taxa. Dog skal kommunen acceptere dette først. 

^ Til toppen

 

Kan jeg få lægelig rådgivning pr. telefon?

Ja, lægerne har telefontid mellem kl. 9.00 - 10.00 hver dag og vejleder om behandling, akutte sygdomstilfælde, prøvesvar og andre korte samtaler. 

^ Til toppen

 

Hvad gør jeg, hvis jeg bliver syg uden for klinikkens åbningstider?

Hverdage mellem kl. 15.00 - 16.00, dog fredag mellem kl. 13.00 - 16.00, skiftes byens læger til at passe hinandens patienter. Du vil da kunne træffe den vagthavende læge på tlf.: 8661 4099.

 

Hverdage fra kl. 16.00 og indtil næste morgen kl. 8.00, samt lørdage, søndage og helligdage kan lægevagten træffes på tlf.: 7011 3131. 

^ Til toppen

 

Hvordan får jeg fornyet min recept?

Du ringer på tlf.: 8660 2066, mellem kl. 8.00 - 9.00 og kl. 10.00 - 13.00. Du bedes have medicinnavn og styrke på medicinen klar.  Eller via internettet på www.lægevejen.dk

^ Til toppen

 

Hvornår kan jeg få svar på en prøve?

I lægernes telefontid mellem kl. 9.00 - 10.00 eller hos personalet mellem kl. 10.00 - 13.00.  Eller du kan sende en mail direkte til en af os og få svar i løbet af få dage

^ Til toppen

 

Hvornår henvises til anden vagthavende læge?

Hvis vi har lukket, vil vores telefonsvarer henvise til anden læge. Klik her for at se vores åbningstider.  

^ Til toppen

 

Kan jeg se min egen journal?

Du er velkommen til at se din egen journal. Vores journaloplysninger er ikke tilgængelige for andre end os selv, hverken sygehuse eller socialforvaltning.  

^ Til toppen

 

Hvad skal jeg betale for hos lægen?

Vaccinationer i forbindelse med udlandsrejser, influenza og lungebetændelse. Næsten alle attester skal man selv betale; sygesikringen giver ikke tilskud.   

^ Til toppen

 

Hvad lægger vi vægt på i vores klinik?

Det er vores indstilling at tilbyde dig kompetent, lægefaglig ydelse af højeste kvalitet samt at yde den bedst mulige sundhedsfaglige service, rådgivning og bistand.

 

Vi lægger vægt på tillid, respekt og samarbejde med dig som bruger af klinikken. Vi foretrækker åben og direkte dialog med dig.

 

Du har et medansvar ved at overholde de aftaler, du og vi i fællesskab har aftalt, så som, at følge en i fællesskab aftalt behandling, at ringe og få svar på prøver og at huske beslutninger om kontrolbesøg.

 

Vi har i klinikken besluttet at tage et medansvar for uddannelsen af nye læger. Derfor vil du i perioder møde en læge, som skal 6 måneder i lægepraksis som led i sin uddannelse. Dette vil blive synliggjort ved opslag i skranken.

 

Har du bemærkninger til os, modtager vi meget gerne konstruktiv kritik. 

^ Til toppen



"Generelle spørgsmål og svar" blev sidst opdateret af: AH d. 05/10-2009 | Rediger denne side